Du er her: 

Luthers hustru

klumme i anledning af reformationsdagen for nylig.

Katherina von Bora, Martin Luthers hustru

 

De fleste kender Martin Luther - manden, der med sine 95 teser mod afladshandel satte gang i reformationen. Men hvad med hans hustru? Som bekendt står der bag enhver stærk mand en kvinde. I Martin Luthers tilfælde var det hans hustru Katherina von Bora, som han spørgefuldt kaldte Hr. Käthe. I deres privatliv var det hende, der bestemte og styrede den store husholdning med fast og sikker hånd.

 

Barndommen

 

Katherina von Bora blev født den 29. januar 1499. Hun stammer fra den fornemme ridder- og adelsslægt von Bora, men ved hendes fødsel er det gået tilbage for slægten økonomisk. Hendes far Hans von Bora ejer kun de små godser Sale og Lippendorf. De allertidligste barneår tilbringer Katherina med sine søskende på Lippendorf, men blot 5 år gammel sendes hun på klosterskole i Brehna for at få en uddannelse værdig til hendes adelige herkomst.

Efter få år har hendes far ikke længere råd til at betale for hendes ophold på klosterskolen, så hun flyttes 9 år gammel til Cistercienser Klosteret Nimbschen. Det er gratis. Til gengæld lægger hendes livsbanen fast. Hun skal være nonne og den hårde forberedelsestid begynder. 15 år gammel vies Katherina til nonne.

 

Klosterliv og flugt

 

Nonnerne leve deres eget liv bag klosterets høje og tykke mure. Trods deres afsondrethed når nyheder fra livet uden for klosterets mure ind til dem. Rygterne om munken og teologiprofessoren fra Wittenbergs opgør med pavekirken skræmmer nonnerne og de beder jomfru Maria standse denne kætters vilde tanker. Men nogle af Luthers skrifter bl.a. ”Om et kristent menneskes frihed”, ”Om de gode gerninger” og ”Luthers dom over munkeløfterne” smugles ind i klosteret og nogle af nonnerne begynder langsomt at ændre syn på denne mand og spørge sig selv om det strenge klosterliv virkeligt er Gud mere velbehageligt end livet ude i verden. Der hvor man som retfærdiggjort synder lever sit liv i kald og stand og deler den kærlighed Gud skænker en med sin næste. Ude i verden lever man bundet af ansvar og kærlighed til sin næste, men fri for at tækkes Gud med fromme gerninger, for Guds kærlighed får man kvit og frit gennem troen på Kristus. Således kunne nonnerne i Nimbschen læse hos Luther og tolv af dem, der i blandt Katherina von Bora beslutter at forlade klosteret. Først henvender de sig til deres slægtninge og familier og beder om at komme tilbage. Svaret er larmende tavshed. En bortløben nonne var noget af det skændigste, datidens mennesker kunne forestille sig. Da deres familier ikke vil tage imod dem, skriver de til Martin Luther selv. Han sender hjælp i form af købmand Leonardt Koppe fra Torgau. Koppe var kendt med klosteret, da han jævnligt bragte varer dertil. Påskelørdag, den 5. april 1523 smugles de tolv nonner ud af klosteret gemt i fisketønder på ladet af Koppes vogn. Ved solopgang påskemorgen kan han råbe til de bange, men forventningsfulde kvinder: ”Vi er reddet. Der ser jeg Torgaus tårne” Torgau ligger i Sachsen, hvor Luthers store politiske støtte kurfyrst Frederik den Vise regerede, så her kunne de vide sig sikre.    

 

I Wittenberg

 

De tolv bortløbne nonner kommer til Wittenberg. Katherina von Bora kommer i huset hos byens mægtigste mand, borgermester og kunstmaler Lucas Cranach den ældre. Her kom mange fornemme personer bl.a. Wittenbergs mest ansete mænd Luther, Melanchton og Johannes Bugenhagen. Danmarks afsatte konge Chr. II boede en overgang hos Cranach og her vartede Katherina ham op. En anden af husets gæster er den unge, rige borgersøn Hieronymus Baumgätner. Han og Katherina forelsker sig i hinanden, men familien Baumgärtner skal ikke have deres søn gift med en bortløben nonne, så han kaldes hjem til Nürnberg. Siden gifter han sig med en velhavende og fornem ung kvinde.

Luther forsøgte nu om han kunne finde en passende ægtemand til den unge von Bora. Valget faldt på rektor for Wittenberg Universitet Magister Glacius. Men Käthe afviste pure. Hun fandt manden utiltalende. Luther blev fortørnet over Käthes hovmodighed. Men hun havde set rigtig. Glacius var en hård og stridslysten mand. Han var også præst men kom i så skarp strid med sin menighed, at han blevet forjaget fra sit embede. Luther forelagde gennem vennen von Amsdorf flere mulige ægtemænd for Käthe. Men ingen passede hende. Til sidst sagde hun frimodigt til von Amsdorf: ”Hvis I eller Doktor Luther ville have mig til hustru, da gik jeg gerne med”! De ligefremme ord kunne Luther ikke stå for. Han friede selv og fik ja. Efter 12 dages forlovelse stod brylluppet den 25. juni 1525. Det vakte forargelse, at Luther giftede sig så hurtigt efter bondeoprørets blodige afslutning. Katolikkerne brugte brylluppet mellem den tidligere munk og den bortløbne nonne i deres propaganda mod de evangeliske. En legende sagde, at når en tidligere munk og en tidligere nonne fik et barn sammen ville det være antikrist – hvad ville der ikke ske nu. Der var mange smædeskrifter mod parret især mod Katherina. Men Luther forsvarede sin unge hustrus ære.

 

Hustru, mor og forretningskvinde

 

Efter brylluppet flytter Käthe ind hos Luther i det tidligere augustinerkloster i Wittenberg kaldet Sortekloster. Her havde Luther boet siden 1511. Dengang sammen med mange andre munke. Efter hans opgør med munkevæsenet ophørte det som kloster, men han blev boende alene med sin tjener Wolfgang Sieberger, som var noget af en original. Klosteret var svært forfaldent, men under Käthes kyndige ledelse blev det til godt hjem for hende selv, sin mand, deres børn, andre familiemedlemmer, studenter, gæster og tjenestefolk. Med tiden blev det en meget stor husholdning Käthe havde ansvaret for og hun ledede den med fast og sikker hånd. Hver morgen stod hun op kl. 4 for at passe sine mange gøremål og Luther kaldte hende Wittenbergs morgenstjerne. Han kaldte hende også hr. Käthe for hun var en myndig dame, der ud over den store husholdning drev landbrug, bryggeri og fiskeavl. Som den dygtige forretningskvinde hun var, sørgede hun for familiens velstand. Luther var på ingen måde forretningsmand og havde ingen forstand på tal. Tillige var han meget gavmild og skønt han som teolog var skarp og ofte uforsonlig, var han i sin personlige omgang med mennesker nærmest naiv. Sorte kloster blev derfor også besøgt af diverse plattenslagere, der nød godt af doktorens godgørenhed. Käthe sørgede for det ikke tog overhånd. Det og hendes entreprenante væsen gjorde, at hun ikke var lige populær alle steder.

Käthe havde en drøm om at udvide familiens besiddelser med en landejendom. Luther var imod, med efter Käthe nær var død af pest, bøjer han sig og 1531 kan hun erhverve sit fædrene gods Zølsdorf, hvor hun kan holde svin og dyrke jorden. Nu hvor Katherina von Bora er blevet godsejer, kan hendes mand titulere hende på nye morsomme måder fx fruen til den nye svinemark.

 

Katherina von Bora og Martin Luther fik den glæde at blive forældre til seks børn. Johannes (kaldet Hans) 7/6 1526, Elisabeth 1/12 1527, Magdalena (kaldet Lenchen) 4/5 1529, Martin 9/11 1531, Paul 29/1 1533, Margarethe 17/12 1534.

Alle børnene er døbt i Bykirken i Wittenberg, skønt Luther som doktor ved universitetet var officielt tilknyttet slotskirken.

Elisabeth dør blot 8 mdr. gammel. Det var et chok og en stor sorg for forældre. Værre blev det, da Luthers yndling Lenchen bliver alvorligt syg og dør i en alder af 13 år. Forældrene kom sig aldrig over tabet af deres datter.

Hans bliver jurist, skønt Luther afskyede jurister. Martin bliver teolog, men får aldrig embede. Poul læser medicin og ender som professor i Jena og livlæge hos kurfysten af Sachsen. I sin tiltrædelsesforelæsning retter han en stor tak til sin mor og priser hende med mange lovord som kyndig på lægemidler og havde plejet mange syge. Han skylder hende meget af sin viden. Margrethe bliver gift med Georg von Kunheim, arving til godset Knauten i Østpreussen. Den velhavende Georg von Kunheim var livet igennem meget stolt af ægteskabet med den store reformators datter. Alle Luthers efterkommere stammer fra den yngste datter Margrethe.

 

Vanskelig enkestand

 

I vinteren 1545-46 kaldes Luther et par gange til sin fødeby Eisleben for at bilægge en strid mellem greverne i Mansfeld om rettigheder til minedrift. Katherina er bekymret over, at hendes gamle, svagelig mand skal ud på flere lange rejser i vinterkulden. Hendes bekymringer er berettiget. Den 17. februar 1546 bliver Luther ramt af voldsomme smerter og trykken for brystet. Han lægges i seng og kl. 2.45 den 18. februar dør Martin Luther i troen på Kristus og i overbevisning om den lære, han prædikede. Den 22. februar begraves Luther under stort ceremoniel i Wittenberg Slotskirke.

I et brev til sin svigerinde Christine von Bora udtrykker Katherina sin store sorg over tabet af sin mand, som hun beskriver som kær og dyrebar ikke blot for hende personligt men for hele verden. Luthers hustru får dog ikke lov at give sig hen i sorg, da hun ikke anses som arveberettiget. Luther havde ellers i sit testamente skrevet 1543 indsat sin trofaste og dygtige hustru som enearving og som formynder for deres børn, hvilket var usædvanligt for den tid. Men som Luther skriver i testamentet, hvem skulle dog være bedre til at tage sig af børnene end deres egen mor. Også selvom Käthe skulle gifte sig igen, har han tiltro, at hun fortsat vil tage sig godt af børnene. Testamentet bliver underkendt, fordi det er sat op af Luther selv og ikke en jurist. Desuden har han glemt at sætte en formynder ind for Käthe og børnene. Det hænger myndighederne under ledelse af Kansler Brück sig i. De forsøger at tage børnene fra Käthe, men hun tager kampen op og henvender sig direkte til kurfyrsten, der støtte hende. Luthers testamente godkendes. Dog indsættes Luthers gode venner og medarbejdere Phillip Melanchton og Kreuziger som ekstra formyndere for børnene med den særlige opgave at holde de tre sønner til gudsfrygt, kærlighed, tugt og dyd samt overvåge deres studier. Den slags var for alvorlig en sag til, at den kunne overlades til en kvinde.

 

Katherina trængsler er ikke forbi. Kort efter Luthers død udbryder den Smalkaldianske Krig og i 1547 indtager kejser Karl V Wittenberg. Käthe flygter med børnene og mange andre ud af byen. Med hjælp fra Melanchton forsøger hun og børnene at komme til Danmark, hvor de har en god og magtfuld ven i Chr. III. Krigen gør rejsen til Danmark for farlig, så Käthe og børnene må opholde sig i Dessau. Da krigen er forbi vender de tilbage til Wittenberg blot for at finde Sortekloster og Zølsdorf ødelagt. Med vanlig handlekraft går Käthe i gang med genopbygningen.

 

I 1552 bryder der pest ud i Wittenberg. Käthe og de to yngste børn Paul og Margarethe sætter kursen mod Torgau. Undervejs løber hestene løbsk. For at redde sine børn, springer den handlekraftige Käthe resolut af for at standse hestene. Men hun forfejler springet og lander i en grøft. Den stærkt forkomne og sårede Käthe bringes til Torgau, hvor datteren Margarethe trofast plejer hende. Men kvæstelserne er voldsomme og efter ca. 3 måneders sygeleje dør Käthe den 20. december 1552. Hun begraves i Torgau Bykirke. Hendes børn rejste et flot gravmæle over hende. Indskriften lyder: ”Anno 1552, den 20. december, hensov her i Torgau Hr. Doktor Martin Luthers salige, efterladte enke, Katharina von Bora – Således sover hun opstandelsen i møde i den by, hvor hun i sin tid fandt sit første hvil efter flugten fra klosteret”. Et smuk minde om den kvinde, der var den store reformator Martin Luther en værdig ægtefælle.

Martin Luthers og Katherina von Boras ægteskab og familieliv med mange børn og stor husholdning var i århundreder idealet for den protestantiske præstefamilie.

 

Kilder:

 

”Luthers Käthe”                                                             Karl Hesselbacher, unitas forlag 1968

”Martin Luther – rebel i en opbrudstid“      Heinz Schilling, Kristeligt Dagblads Forlag 2015

”Martin Luther – munk, oprører, reformator”                  Martin Schwarz Lausten, Alfa 2005

Sognepræst Lise Flindt Hansen

 

Del dette: