Du er her: 

Ny sognepræst

Sognepræst Sara Hidalgo er blevet ansat som ny sognepræst i Antvorskov sogn pr. 15. juni.

Sara blev indsat i embedet ved en eftermiddagsgudstjeneste i Antvorskov kirke søndag d. 21.juni. Sara har i flere år virket som vikarpræst i provstiet – senest i Sønderup-Gudum-Nordrupvester pastorat og før da i Agersø-Omø pastorat. Sara er nu blevet ansat som fast sognepræst og er samtidig ansat til at være 10% diakonipræst i Slagelse provsti. Det er i den forstand en helt ny stilling, men som jeg sagde i min indsættelsestale, så er diakoni ikke en ny opfindelse. Jesus brugte det om sin egen mission: ”Jeg er iblandt jer som den, der tjener”. Forstavelsen dia i ordet diakoni peger på, at diakoni har med bevægelse at gøre. En bevægelse fra et punkt til et andet. Kirken er i sendelse fra Gud til konkrete mennesker i verden. Til dig og mig. ”Kom til mig alle I som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile” sagde Jesus.

Del dette: