Du er her: 

Ny sognepræst

Sognepræst cand. theol phd. Rasmus Dreyer er blevet ansat som ny præst i Agersø-Omø pastorat med bistandsforpligtelse til Skælskør-Eggeslevmagle sogne pr. 1. september.

Rasmus blev indsat i embedet d. 13. september og d. 20. september på Omø. Rasmus Dreyer er 34 år og kommer fra en stilling som lektor på Diakonissestiftelsens 3K -uddannelse. Rasmus Dreyer har tidligere været fast sognepræst i Roskilde Domkirke. Før da var han præst i Sorø og Pedersborg og oplevede her bl.a. at være barselsvikar for sin kone, sognepræst Lis Samuelsen, som er sognepræst i Sorø sogn. Familien bliver boende i Sorø, men Rasmus Drejer har fortalt til Sjællandske, at han ikke regner med at blive ”pendlerpræst”.  Han har mulighed for at overnatte i en lejlighed i den gamle præstegård på Omø og  håber at få samme mulighed på Agersø.  Selvom han ikke kommer til at bo fast i præsteboligen på Agersø vil han arbejde for, at kirkerne skal være en aktiv del af øernes liv og en naturlig ramme om livet på øerne.

Han har mulighed for at overnatte i en lejlighed i den gamle præstegård på Omø, håber at få samme mulighed på Agersø og regner med, at kirkerne via menighedsrådsmedlemmernes store berøringsflader med, hvad der ellers foregår, kan inddrages i forskellige begivenheder.

Del dette: