Tirsdagsforedrag: Grønland mellem øst og vest i 1000 år - tirsdag d. 17. marts 2026 kl. 19 i Sct. Mikkels Sognegård

# Nyheder

Tirsdagsforedrag: Grønland mellem øst og vest i 1000 år - tirsdag d. 17. marts 2026 kl. 19 i Sct. Mikkels Sognegård

Geografisk, zoologisk og botanisk er Grønland en del af Nordamerika, men historisk og politisk en del af Norden – først af Norge, siden af Danmark, og dermed en del af Europa. Det var nordboere fra Grønland, som opdagede Amerika 500 år før Columbus, og det var i Grønland, at vest og øst mødtes, da nordboerne stødte på eskimoer (inuit). Med den amerikanske præsident Donald Trumps krav om at overtage Grønland står det klart for alle, at det ikke er en naturlov, at Grønland er lige så tæt knyttet til Europa som til Amerika. Hvad vil USA med Grønland? Hvad vil der ske med Grønlands skandinaviske samfundsmodel, når og hvis Grønland bliver opslugt af USA? Og hvad vil det betyde for Danmark? "Grønland har gjort Danmark større," som polarforskeren Knud Rasmussen sagde. Vil Danmark blive lige så irrelevant i international politik som Luxembourg?

Thorkild Kjærgaard er historiker, dr. phil. og forfatter.
Efter nogle år som museumsinspektør og -direktør blev han i 2002 ansat ved Grønlands Universitet i Nuuk, hvor han var indtil 2015. Her fik han interesse for Grønlands og Nordatlantens historie.

Tirsdag d. 17. marts 2026, kl. 19:00 i Pakhuset, Sct. Mikkels Sognegård, Rosengade 4, 4200 Slagelse ved Thorkild Kjærgaard.

Du vil måske også kunne lide...