Byggesager
Et menighedsråd har det grundlæggende ansvar for, at sognets kirke og kirkegård samt de bygninger og arealer, som hører til kirken eller kirkegården, bliver holdt i god stand, og at de kan tjene de formål, som de er beregnet til. Dette gælder både de områder, hvor rådet selvstændigt kan beslutte, hvad der skal ske, såvel som de områder, hvor rådets beslutninger skal godkendes af andre instanser, før de føres ud i livet.
Kom godt fra start
Menighedsrådet har det grundlæggende ansvar for vedligehold af sognets kirke, dens inventar og udsmykning, kirkegården og de bygninger og arealer, som hører til sognet.
Når et menighedsråd får en idé til et projekt på kirken, præsteboligen eller andet, hvor det er nødvendigt at iværksætte en byggesag, er det en god idé at involvere provstiet tidligt i processen. På den måde kan menighedsrådet få en god snak om finansieringsmulighederne og få gode råd til den videre planlægning af forløbet med byggesagen.
Gode råd og vejledning
Lær, hvad menighedsrådet har ansvar for, når det gælder kirkens bygninger og inventar med dette online-kursus: Godt fra start - Kirkens bygninger.
På Folkekirkens Intranet (FIN) finder I under “Vejledninger” - “Folkekirkens bygninger og arealer” masser af god hjælp til menighedsrådets arbejde i forhold til sognets bygninger og arealer. Her kan I læse om reglerne for bygninger og kirkegårde, byggesagens faser og meget mere. Vejledningen beskriver også, hvordan menighedsrådet skal håndtere køb, salg og forpagtning af præsteembedets bygninger og jorde (obs! Der gælder nye regler fra 1. januar 2029).
Er menighedsrådet i tvivl om, hvordan en byggesag skal håndteres, så kontakt provstikontoret.
Send altid via Byggesagsmodulet
Alle ansøgninger vedrørende anlægs-, bygge- eller istandsættelsessager skal sendes via "Byggesagsmodulet", som er et system, der kan tilgås via FIN under "Systemer".
Tjekliste til byggesager
-
Afklar kompetencer Tjek FIN eller undersøg med provsti og stift, hvem der må hvad. En god hjælp er også stiftsadministrationernes folder "hvem må hvad" (se den under praktiske links nederst på siden). Bed evt. provstiet om møde på stedet for at tale om sagen, alt efter hvor omfattende projektet er.
-
Søg evt. råd og vejledning hos kirkekonsulenterne Se kontaktinfo længere nede på siden. Klokkekonsulenten skal kontaktes, inden I sætter automatisk ringeanlæg på en middelalderklokke.
-
Kontakt evt. Nationalmuseet Nationalmuseet skal kontaktes, hvis der skal graves på kirkegården i over 0,5 m dybde. Husk, at bestille rapporter om historisk inventar og kalkmalerier fra Nationalmuseet i god tid.
-
Lav skitseforslag og kort beskrivelse af projektet Kontakt en kirkekyndig arkitekt eller landskabsarkitekt for udarbejdelse af forprojekt ved større projekter.
-
Få arkitektens overslag på projektet eller indhent tilbud
-
Indsend projektet inkl. økonomi via Byggesagsmodulet Projektmaterialet bør indeholde en projektbeskrivelse, økonomi og ønsker til finansiering samt skitseforslag og evt. indhentede rapporter og udtalelser fra Nationalmuseet og kirkekonsulenterne.
Syn
Folkekirkens konsulentordning
Folkekirkens konsulentordning omfatter en række specialkonsulenter, der efter anmodning yder stiftsøvrigheden, provstiudvalg og menighedsråd sagkyndig bistand inden for den enkelte konsulentens specifikke fagområde.
Menighedsrådet kan indhente konsulentbistand ved direkte henvendelse til specialkonsulenterne.
Stiftsøvrighed og provstiudvalg kan anmode konsulenterne om afgivelse af en erklæring til brug for en afgørelse.
Udgifterne afholdes altid af det pågældende menighedsråd.
-
Kirkegårdskonsulent
Landskabsarkitekt MDL
Karin Nygaard Corfitzen
Tlf: 2973 1640
Mail: knc@opland.eu -
Orgelkonsulent
-
Varme-, energi- og klimakonsulent
-
Præstegårdskonsulent for landbrug
Karl-Åge Hornshøj Poulsen
Tlf: 2118 5981
Mail: khp@vkst.dk -
Klokkekonsulent
-
Bygningskonsulent for tjenesteboliger
Nationalmuseets kirkekonsulenter
Nationalmuseets opgave er at sikre kirkernes kulturarv, og de skal således varetage antikvariske, arkitektoniske og kulturelle hensyn samt hensynet til kirkenære omgivelser. Nationalmuseets afgiver udtalelse til brug for stiftsøvrighedens afgørelser i byggesager vedrørende kirker og inventar over 100 år gammelt.
Det er også muligt for menighedsrådet at indhente en besigtigelsesrapport fra Nationalmuseet, når arbejdet omfatter: Indvendigt murværk, udvendigt murværk, samt når inventar er over 100 år. Besigtigelsesrapporten danner grundlag for udarbejdelse af projektforslag og indhentning af tilbud. Rapport over indvendigt murværk og inventar over 100 år er gratis, mens menighedsrådet skal betale for Nationalmuseets timeforbrug ved udvendigt murværk. Menighedsrådet kan evt. anmode Nationalmuseet om et overslag.
Nationalmuseet
Att. Kirkekonsulenterne
Frederiksholms Kanal 12,
1220 København K
Tel.: (+45) 4120 6121 (kirkekonsulentfunktionens sekretariat)
E-mail: kirkekonsulenter@natmus.dk
Værktøjskassen
Afklaring af kompetencer
- Hvem må hvad
(skema over beslutningskompetencer) - Kom godt fra start i Byggesager
(folder) - Webinar om byggesager i folkekirken
- godtfrastart.dk - online kurser og viden om byggesager i folkekirken
- Håndbog: Bygninger og arealer
(kræver adgang til DAP) - Byggesagsgang og rådgivningsaftale
- Indhentning af tilbud
- Byggesagsmodulet
(kræver adgang til FIN)
Vejledninger til byggesagsmodulet
Praktiske links
Synsprotokoller
Synsprotokol til kirkebygning og kirkegårde
Synsprotokol til præstebolig
Provstesyn 2026-2029
(oversigt over sogne)