Provstiudvalget
Provstiudvalgets arbejde
Provstiudvalget består af provsten, en præsterepræsentant og 4-8 læge (valgte) medlemmer.
Provstiudvalget har ansvar for at koordinere den folkekirkelige økonomi mellem sognene i provstiet. Provstiudvalget fastsætter således rammerne for de lokale kirkelige kassers budgetter samt det beløb, der skal udskrives i kirkeskat til de lokale kasser. Provstiudvalget er også godkendende instans på en række økonomiske, administrative og bygningsmæssige områder i forhold til menighedsrådenes beslutninger.
Provstiudvalgsmøder
Sager til behandling på provstiudvalgsmøde skal fremsendes til: slagelse.provsti@km.dk senest 14 dage før mødet afholdes. Du kan se mødedatoer i provstiets kalender.
Valg til provstiudvalg og stiftsråd
Provstiudvalgets medlemmer vælges af menighedsrådene i provstiet hvert 4. år. Samtidigt vælges en repræsentant for provstiet til stiftsrådet. Der blev senest afholdt valg den 3. september 2025.